Gå til hovedindhold

Referat af lokalrådsmøde 14. januar 2026

Referat af lokalrådsmøde 14. januar 2026

Indhold

    Referat lokalrådsmøde i Fensmark Lokalråd 14/1-2026

    Dato: 14. januar 2026
    Tid: kl. 19.00
    Sted: Fensmark Bibliotek

    Fremmødt: Arne, Poul, Irene og Marc
    Afbud: Michael, Gustav og Lars


    1. Fastlæg generalforsamling
    Dato er sat til 3. februar kl. 19.00
    Lokation er Fensmark Bibliotek.
    Peter Jensen forespørges om dirigent hvervet.

    ”Lokalrådet består af 5 – 7 personer (ulige antal) plus 2 suppleanter. Desuden vælges en eller flere revisorer. Lokalrådsmandatet er 2-årigt eller 4-årigt med 2 eller 4 på valg i lige og 3 på valg i ulige år. Suppleanter ogb revisorer vælges ved generalforsamlingen. Genvalg kan finde sted.”

    Følgende poster er på valg i år

    • Michael Perch

    • Marc Hvenegaard

    • Gustav Mortensen

    • Irene Pedersen

    Hertil skal der vælges et lokalrådsmedlem på ét-årigt mandat, da Lars Erik Clausen er udtrådt af Lokalrådet.


    Følgende er ikke på valg:

    • Poul Winkler

    • Arne Møllebro


    Hertil skal der vælges 2 suppleanter.


    2. Facebook profil og opslag
    Lokalrådet har tidligere drøftet at få en ekstern til at varetage rollen med at vedligeholde lokalrådets Facebook side, som man havde før i tiden.
    Facebooksiden skal igen bruges til aktivitet og drøftelser, hvor der linkes ind til hjemmesiden ved indkaldelser, referater mv. som også deles i de lokale Fensmark/Holmegaard Facebookgrupper.

    Lokalrådet vurderer ikke det er realistisk at få en ekstern til at forestå denne opgave pt.
    Marc sørger for opslag om generalforsamling samt referat af dagens møde og deler opslagene i de relevante grupper.


    3. Referater til grundejerforeninger
    Der har været drøftelse om referater skal sendes eksplicit ud til grundejerforeninger i lokalrådets område, sideløbende med at de opslås på hjemmeside og Facebook.
    Lokalrådet blev enige om at der ikke rundsendes til grundejerforeningerne uden yderligere aftale. Såfremt grundejerforeningerne henvender sig med ønske om at holdes opdateret i form af referater, fremsender lokalrådet dem gerne.


    4. Dialogmøder med grundejerforeningerne
    Lokalrådets forretningsorden dikterer at alle grundejerforeninger inviteres til et af de årlige lokalrådsmøder, hvor der er et eksplicit punkt om dialog med grundejerforeningerne.
    Arne foreslår at der afholdes 2-3 årlige dedikerede møder med grundejerforeningerne fremfor de inviteres til et ordinært lokalrådsmøde.

    Lokalrådet er enige om at det giver mening at mødet flyttes ud som et dedikeret møde, parallelt med de normale lokalrådsmøder.
    Der er dog også enighed om at ét årligt møde er fyldestgørende på nuværende tidspunkt. Såfremt der er stor opbakning og/eller ønsker om flere årlige møder, kan der afholdes yderligere møder.


    5. Lastbilskilte ved SuperBrugsen
    Arne orienterer om opsætningen af skilte ved Brugsen, der skal indikere højresving forbudt for lastbiler ved udkørsel fra Brugsen.
    Skiltene er blevet rykket lidt rundt, for at optimere blikfanget.
    Konklusionen er at det har reduceret lastvognstransporten på Ahornvej betydeligt.

    I forbindelse med bestillingen af skiltene, har der desværre været en fejl i forventningsafstemningen og bestilling hos leverandøren, hvilket betyder der nu er en kontrovers over skiltenes pris. Grundet uoverensstemmelse er sagen nu sendt til advokat opkrævning og stævning af lokalrådet.
    Arne sender mailkorrespondancer med leverandøren, rundt til lokalrådsmedlemmerne hvorefter Lokalrådet træffer endelig beslutning i sagen.

    Marc har teten på dialog med leverandør og eventuelt advokat, med henblik på aftale om uoverensstemmelsen til endelig afgørelse.


    6. Trafikafvikling Ahornvej og Egevej
    Kommunen er gentagne gange blevet informeret om problematikken med trafikafvikling i krydset og regelmæssig overskridelse af vigepligten.
    Kommunen har anerkendt problemet og vil finde en løsning, men der er ikke sket noget siden da.

    Arne kontakter Vej og Park skriftligt, med henblik på at få fysisk besigtigelse af krydset og fundet en løsning der er mere sikker for trafikafviklingen.
    Vej og Park bedes kvittere med forventet tidshorisont på håndtering af sagen, alternativt eskalerer Lokalrådet den op igennem systemet, da det er trafiksikkerhedsspørgsmål.


    7. Opdatering vedr. Oysensøen og kommunens indsats
    Kommunen har besigtiget Oysenssøen sammen med Arne og Lars i december.
    Kommunen udarbejder plan for hvad der kan og må gøres ved området omkring Oysensøen, men grundet det er et §3 område, er der store restriktioner på hvad der kan og må gøres.
    Planen med udbedringer forventes at blive eksekveret her i løbet af vinteren, mens der er ressourcer ledige hos Park og Vej.


    8. Eventuelt

    • Anlæggelse af nyt skovområde
      Lokalrådet havde sidste gang besøg af Michael Krogh fra Næstved Kommune, vedrørende et projekt med beplantning af nyt skovområde.
      Kommunen vil sammen med Lokalrådet meget gerne afholde en vandretur, hvor borgere kan inviteres med ud og se området samt komme med input til hvordan området kan bygges op.
      Kommunen har sendt dato forslag ud til afholdelse af vandreturen, fastlæggelse af endelig dato foretages pr. mailkorrespondance blandt Lokalrådet.

    • Afstribning i Stenskoven
      Der er anlagt ny asfalt i Stenskoven, en del af strækningen mangler hvide stafferinger i kanten af vejen. Arne tager kontakt til kommunen om det er en forglemmelse eller bevidst, eksempelvis grundet årstid eller andet.



    Referat gennemgået og godkendt.